Dress to impress? Sådan pepper du jakkesættet op

Hvis du gerne vil se skarp ud til en fest eller fin begivenhed, går du aldrig galt i byen med iført jakkesæt eller smoking med et slips eller en butterfly, der matcher.

Disse uniformer er traditionelle beklædningsgenstande ved mere eller mindre formelle sammenkomster, og de klæder stort set enhver mandekrop. Men vil du gerne peppe dit jakkesæt lidt op eller skille dig lidt ud fra mængden, er der mange muligheder for at gøre netop dette uden at ryge ud i en pailletdragt eller noget farverigt nervøs velour. Du kan med et par simple accessories hurtigt gøre jakkesættet eller smokingen lidt sjovere – det handler ’bare’ om at have øje for detaljen.

Slips og butterflys

Der er selvfølgelig den klassiske mulighed, der i øvrigt aldrig går af mode, hvorved man kan svinge et slips eller en butterfly om halsen. Og i denne sammenhæng kunne du jo meget passende vælge et anderledes ét af slagsen. Der findes et hav af mønstrede, farverige slips og butterflys rundt omkring i tøjbutikker på gaden og på nettets mange webshops. Slipset eller butterflyen er helt oplagte muligheder for at sætte liv i et ellers ret stift og ensformigt jakkesæt i mørke farver. Med et enkelt søgeord på google finder du hurtigt lige præcis dét slips eller dén butterfly, der passer perfekt til næste fest. Skal du til fødselsdagsfest, ligger det eksempelvis lige for at anskaffe et slips eller en butterfly med små flag eller balloner på. Man kan sagtens finde slips og butterflys med sjove motiver, uden at det bliver kikset eller overdrevet. Det gælder om at se sig om og være en smule kreativ.

Manchetknapper og charmeklude

Går vi endnu længere ned i detaljen og bevæger os ud i det virkelig gennemførte festsæt, finder vi manchetknapper og den såkaldte charme- eller pynteklud. Disse er ofte oversete beklædningselementer, der med fordel kan udnyttes til at fuldføre looket. Ligesom med slips og butterflys findes der både på nettet og i den virkelig verden et helt overvældende udvalg af manchetknapper og pynteklude, der bare venter på at blive en del af dit næste festlige outfit. Manchetknapperne har noget fornemt og stilet over sig, der leder tankerne hen mod James Bond-temaer, og de er ideelle til at hæve dit outfit op på et højere niveau. Skal det være ekstra interessant, kan du eksempelvis finde inspiration i dine yndlingsserier eller -film. Batman-manchetknapper har, blot for at nævne et eksempel, vist sig populære som accessory til gallafester på landets gymnasier. Pyntekluden er i denne forbindelse ligeledes med til at sætte sidste finger på det gennemførte gallaoutfit.

Hatte, lommeure og cigarer

Hvis du virkelig skal vise dig frem til en udklædningsfest med gallatema, bør du gå all in og investere i en hat og et lommeur. Hatten skal selvfølgelig være sort og enten høj eller i bowlerstil. Kan du samtidig hive et gammeldags lommeur op af bukse- eller jakkeinderlommen, er du altså ved at være i land med det helt gennemført skarpe gallaoutfit til temafesten. Prikken over i’et sættes med et galant overskæg, som du enten anskaffer dig i anledning af movember eller køber dig til nede i Tiger. Sidst, men ikke mindst, skal du selvfølgelig kunne hive de bedste cubanske cigarer frem af gemmerne, når gutterne træder udenfor for at få lidt frisk luft. Dér har du det perfekte, elegante herreoutfit, når temaet hedder galla eller Gatsby.

Du finder det perfekte slips, den rigtige butterfly, de fede manchetknapper, den elegante slipsenål og charmekluden, der imponerer hos www.modeslips.dk

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Top